Det, jeg kalder, at Forstå (med stort “f”) dækker over en bestemt følelse, jeg kan opnå nogle gange, når jeg har været igennem en periode med at læse eller på anden måde lære om noget og bruge det i praksis og så til slut Forstå det. Forstå dets mekanismer og væsen. Jeg husker det fra folkeskolen fx med regning, hvor man først blev introduceret for noget, lyttede til lærens tavleundervisning, så skulle løse opgaver med det fra det grundlæggende og ud til grænsen af, hvad man kunne formå med den tildelte viden, og så gennemgå opgaverne enten ved tavlen eller ved at få rettede opgaver tilbage (helst begge dele) og så bygge videre på den tilegnede viden. Der kunne jeg opnå en følelse af at Forstå noget. Det er noget af det bedste, jeg ved. Derfor elskede jeg at gå i skole.

Det blev dog sværere med tiden, muligvis for fagene blev mere abstrakte. Fx har jeg aldrig Forstået tekstanalyse (miljø- og personkarakteristik) eller redoxreaktioner (til min store fortydelse, kan godt li kemi).

Jeg føler ligeledes, at jeg kan Forstå et musikstykke, dets essens, dets væsen og sammenhæng. Det er særdeles tilfredsstillende at opnå netop den følelse med musikstykker. Hvor ingen af de kommende toner i stykket kommer som en overraskelse, men virker som det mest naturlige i verden, som om det hele er små dele af en form for naturlig orden i verden. Som om stykket kun kunne sammensættes på denne måde og ingen anden*. Det er en fuldkommenhed. Hvor når jeg er i gang med at lære et stykke, kan jeg blive overrasket og frustreret over placeringen af type og længde af toner og pause i relation til hinanden; lige indtil der går en prås op for mig og jeg Forstår. Det er derfor, jeg holder af at spille musik.

Pointen, ved den måde at Forstå noget på er, at det er ordløst. Det er altså ikke noget, jeg kan forklare, selvom det er en klokkeklar fuldendt følelse. Når jeg har opnået følelsen, kan den godt forsvinde lidt igen for så at vende tilbage, når jeg igen Forstår. Fx hvis der er gået år siden jeg har beskæftiget mig med en ting. Når den er ordentlig landet, vil den ofte være vedvarende på den måde forstået, at jeg vil få tilfredsstillelsen af fuldkommenheden, hver gang jeg spiller melodien eller løser den bestemte type af regnestykke. Dog er det ikke alle ting, der har denne egenskab. Nogle ting er bare ting. Jeg har ikke fundet ud af, hvad der karakteriserer de ting, hvor jeg kan jagte og opnå at Forstå. Jeg mistænker dog, det har noget med min interesse for tingene at gøre (hvilket ville forklare, hvorfor jeg ikke Forstår tekstanalyse, det har simpelthen ikke min interesse i et stort nok omfang, hvorimod andengradsligninger eller polka er superinteressant).

At Forstå er et fænomen, jeg sætter virkelig stor pris på.

* Jeg tror dog, at hvis man er i stand til at lave variationer i melodier (som fx sker ofte i jazz eller folkemusik), så ville man kunne gøre det uden at miste Forståelsen, netop fordi man så ville have forstået melodiens væsen og derfor kunne være variationer, der tog højde for det, så stykkets væsen blev bevaret. Men jeg ved det ikke, jeg spiller kun det, der står i noderne.